Kalmarsund

Written by

in

From: Karlskrona 07.15  ·  To: Kristianopel 13.30  ·  Distance: 29.2 nm  ·  Position: 56.25686° N, 16.04443° E
Fulgtes med flotillens to andre solosejlere, Sten og Flemming, gennem skærgården øst for Karlskrona i jævn V-vind. En meget smuk og fin tur, selv på en gråmeleret morgen. Vandet var fladt og vinden helt perfekt, selvom kursen gik Ø-S-Ø-N indtil vi kom ud i Kalmarsund. Her spidsede det til, og nogle seriøse regnsystemer begyndte at synes over land. De kom efterhånden med masser af vand og vind, som gik nordpå, hvorfor der skulle krydses i 12-14 m/s det sidste stykke.
Men alt i alt en super fin sejltur i betagende omgivelser .
Dagens billede har Sten taget, hvor jeg (stadig) er en smule foran Flemming – lige før fronten ramte.
Ellers er Kristianopel en meget fin lille landsby med yndige træhuse i mange farver. Den ligger skønt placeret ud til sundet og en lille vig, som er perfekt til ankring – måske på hjemvejen?