KUMU

Written by

in

Vi startede dagen med morgenmøde og fællessang i flotillen, hvorefter et par af bådene sejlede nordpå til en ankerplads ved den finske kyst. Resten blev i havnen og jeg besluttede at cykle en tur til en park øst for Tallinn centrum, hvor der lå et par museer. Det første var et gammelt slot, som var opført af den russiske tsar Peter den Store og her var en mindre maleriudstilling af lidt blandet kvalitet. Det næste museum var det officielle estiske kunstmuseum KUMU, som var nyt, stort og ret flot. De havde flere udstillinger, hvoraf en omhandlede estisk kunst under den russiske besættelse, hvilket var ret interessant.
Om aftenen havde flotillen reserveret bord i en restaurant ved havnen så vi kunne tage behørigt afsked med Tallinn Yacht Club, da vi alle sejler videre i morgen.