Køleskabsanlægget i båden var sandsynligvis det originale – dvs ca 30 år gammelt. Det knurrede lidt, og jeg havde ikke rigtig lyst til at det skulle stå af midt i Østersøen, så jeg bestilte et nyt Isotherm, som jeg har installeret to gange før. Imidlertid var der meget lidt køling på, og jeg talte derfor med den svenske importør, som sagde, at der sandsynligvis manglede gas i systemet. Han sendte et nyt på garantien (super service der) og efter ombytningen spiller det nye anlæg helt perfekt og laver masser af is i køleboksen. Så det skal nok kunne klare en hedebølge eller to.