From: Haapsalu 07.30 · To: Lohusale 15.30 · Distance: 47.9 nm · Position: 59.40230° N, 24.20417° E
Turrekorder i dag:
Gennemsnitsfart 6 knob
Maksimal fart 8,4 knob
Vejrudsigten så lidt barsk ud, men jeg valgte alligevel at gå afsted, da de næste dage havde ret dårlige udsigter i forhold til at nå til Tallinn den 2. juli, som er et af målene med flotillen.
Der blæste en frisk vestlig vind, så jeg måtte have motoren til hjælp den første halve time for at komme fri af Haapsalu. Herefter lykkedes det at gå for sejl, selvom den var lidt spids i starten. Den sidste halvdel af turen langs nordkysten foregik på plat læns, hvilket var svært i de store rullende søer, der kom fra det åbne hav. Så jeg var godt brugt, da jeg endelig kom i havn.
Vi er nu fem flotillebåde i havnen og afsluttede dagen med fællesspisning på kajen.
Lohusale
