Rauker

Written by

in

Dagen var reserveret til cykeltur med flotillen med afgang klokken 10.00
Vi cyklede nordpå for at se de forunderlige rauker, som er høje skulpturelle stenformationer formet af mange års nedbrydning af sedimenter, hvor kun de hårde materialer står tilbage. Det virker som om en af de store billedhuggere har tilbragt år på øen for at forme de imponerende figurer.
Herefter gik turen videre til Bergman museet, hvor de netop havde indledt en uge med fokus på hans virke. Omkring 1965 valgte Bergman Fårö som primær lokation til sine film. Han fik tegnet et fantastisk hus på 56 meter, som han kunne bruge til sig selv og filmholdet, og fra 2003 blev det hans permanente bolig. Husets beliggenhed var dog en hemmelighed og man kunne ikke lokke placeringen ud af øboerne, som passede på deres store kunstner. Selv i dag er det ikke nemt at finde, men det lykkedes mig til sidst at se et glimt af det smukke hus, som var godt hegnet ind.