Alt er så småt ved at være klar til afgang 4. juni. Nu arbejdes der med proviantering, så der kan være nødrationer klar til de fjerntliggende steder

Henover foråret fik jeg endelig renoveret toiletsystemet med nye slanger og komplet afrensning af alle dele. Hertil installation af en studs på dækket samt afgrening af slangerne, så holdingtanken nu kan tømmes fra et tømmeanlæg i havnen. Det blev i dag afprøvet i Lynæs og virkede helt efter hensigten. Så bliver svenskerne og finnerne glade, da de er ret strikse med at gæster ikke tømmer i havet.

I de 10 år vi har haft bådplads i Lynæs, har der i pinsen været et arrangement (Timewinder) på et nærliggende gods, hvor man kan se på veteranteknologi, hvilket er alt lige fra traktorer til biler og motorcykler. Og da godset har sin egen landingsbane, deltager også 20-30 veteranfly, som konstant letter og laver opvisninger, hvilket vi har nydt godt af i havnen gennem årene.
Jeg har aldrig været der selv, men da fætter Johannes i år deltog med sin fine Ford Fairlane fra 1959 samt tilhørende stylede campingvogn, blev det tid til at tage derover. Og det var super sjovt at opleve de mange aktiviteter. Så nu har jeg også været til traktortræk og dragracing!

Efter ankerturen til Orø sejlede vi til Nykøbing F, hvor jeg fik min debut i masten. Saxo og en hjælpsom sejler skiftedes til at køre med spillet så jeg kom til tops, hvor jeg endelig kunne rette Windexen, som havde sat sig fast. Desuden fik jeg skiftet de to pærer i lanternen ud med LED, så nu virker ankerlyset igen. FM-antennen blev også sat på plads igen, selvom den ikke er så nødvendig længere, da AIS transponderen også har FM antenneudgang. Men den kan da bruges til noget AIS-backup mv.

Forårets første rigtige sejltur gik til Nykøbing, hvor jeg mødte fætter Saxo, som kom ud af havnen i sit nye skib – en fin OE32, der på en måde er forgængeren til min HR31. Herfra sejlede vi til vigen på nordspidsen af Orø, hvor han kunne teste sit anker. Jeg fortøjrede båden på siden af ham – ankeret holdt og vi blev der natten over, selvom det blev ret koldt. Men en super fin start på sæsonen!

Fik installeret den nye Camino AIS transponder tidligere på foråret. Den virkede fint i forhold til at sende skibets data ud så det optræder via VHF og på Vesselfinder mv, men jeg manglede en forbindelse til søkortsplotteren for at vise andre skibe samtidig med søkortet. Efter en masse bøvl lykkedes det at konstruere et kabel, som nu forbinder de to enheder direkte og det virker aldeles fremragende!

Der er nu kommet en ekstra dimension på sejladsen, når de fleste andre skibe dukker op på skærmen og viser hvor de skal hen og om der er kollisionsfare. Der er dog ingen krav om at fritidsfartøjer skal bruge AIS – det er kun erhvervsskibe der er forpligtet til at bruge det – men det er nu meget rart at vide, at man nu kan følges fra land, uanset hvor skibet befinder sig.

Så kom båden i vandet. I år med minimal bundmaling, da der sidste år kom tre nye lag på. Da det inderste er rødt, er der kun malet blåt på de områder, hvor det røde kunne ses. Og det var heldigvis ikke meget.

Den nye batteribank krævede ekstra ladekapacitet, så der blev derfor købt en 25A Victron lader til at supplere bådens 15A lader, da solcellen er for lille til at klare opgaven alene. Men med tre ladesystemer var det nødvendigt at lave en god sammenkobling med batterierne istedet for det sædvanlige mekanikerrod. Det blev ordnet med to samleskinner i rummet ved siden af batterierne, så nu er alt overskueligt og nemt at komme til.